Google åbner op for SD-kort på Android igen

2014/02 24 14:02
Googles styresystem til mobiltelefoner Android har længe været kendt for at være fjendtlig indstillet over for ekstern lagringsenheder – især de ellers ganske almindelige SD-kort.
Men det har ændret sig med Android version 4.4, der har fået tilnavnet KitKat.
Her har Google ændret i deres styresystem således, at det nu er muligt for apps installeret på telefonen at bruge et eksternt SD-kort til lagring af “private elementer”. Det gør op med den linje, der blev lagt ved en mindre ændring af systemet i 2011, hvorefter brugen af ekstern lagring blev begrænset til et absolut minimum.
Erkendelsen af, at mange moderne smartphone-brugere har brug for mere end de 16gb eller 32gb telefonen leveres med, samt de praktiske muligheder ved at kunne tage lagring af og på, har sandsynligvis ført Google til igen at åbne for SD-kort og andre hukommelseskort.
At styresystemet Android er åbent for eksterne hukommelseskort betyder dog ikke, at alle telefonproducenter endnu understøtter dem. De fleste Samsung-mobiler har ekstern indgang til SD-kort – det gør sig ikke gældende for alle hos ligeledes sydkoreanske Huawei for blot at komme med et eksempel.
Det er ikke muligt at tilføje ekstra lagerplads på Apples iPhone.

Leave a Reply

Welcome (Toggle)

(required)